Nordic Ethanol er et samarbejde mellem to Michelin kokke og en bartender, der efter mange år i deres respektive brancher har fundet sammen. I et forsøg på at bruge så lokale og bæredygtige råvarer som muligt, er der født flere forskellig slags spiritus der både udvikles, laves, distribueres og serveres fra deres lokaler i Flyverbyen.
I deres meget flotte og ny opsatte showroom kan man både komme som privatperson og med hele firmaet i ryggen. Der er mulighed for at få en solid cocktail til en konkurrencedygtig pris og der er ofte arrangementer hvor eksempelvis helstegt pattegris er på menuen.
Et besøg hos Nordic Ethanol får alle dine sanser til at danse, da både det visuelle, smagsoplevelsen og den utrolige viden de tre herrer besidder er ulig noget man ofte oplever. Du kan, naturligvis, også købe spiritussen med hjem!